-
25. marts: Nedbinding af produktionsgrene afsluttet
-
7. april: Kan vækstsæsonen forlænges
Spørgsmålet har længe trængt sig på. Derfor har vi i år forsøgt os med en slags ”mini-drivhus” omkring produktionsgrenene. Ved hjælp af fiberdug, som holdes på plads af tøjklemmer, håber vi på en højere temperatur, så knopperne udvikles hurtigere. Når de grønne knopper/skud er kommet frem fjernes fiberdugen.
For at udnytte jordvarmen optimalt, har vi ligeledes rullet en sort ukrudtsdug i hver anden række, og undgår at harve (og frigøre svampesporer) Hver anden række dækkes af grønne planter, som kan opsuge vand, i de perioder, hvor der er megen nedbør.
Det er kun en del af vingården, som indgår i forsøget. Hvis det lykkes at forlænge vækstsæsonen med blot 14 dage, vil det forhåbentlig få positiv effekt på høstudbyttet! Tiden vil vise!